Sådan fortæller du din livshistorie
I virkeligheden skal det stå i flertal – ‘livshistorier’. For selv om du kun har levet ét liv, så består det liv af en masse forskellige forløb og perioder. Og den du er i dag, er ikke den samme, som den du var da du gik i folkeskole, lige var startet på dit første job eller fik dit første barn.
Men hvordan får man sat struktur på sine livshistorier? Og hvordan skiller man skidt fra kanel og får sat fokus på de gode og interessante historier, de store vendepunkter og afgørende øjeblikke?
Herunder har jeg samlet en guide, som jeg løbende opdaterer med gode råd, flere detaljer og nye metoder jo klogere jeg selv bliver på emnet efterhånden. Så uanset om du vil fortælle din historie til mikrofonen eller skrive en bog selv, er her en konkret guide til dig:
Trin 1: Lav en tidslinje
Spørg dig selv; hvad er de aller første minder du kan huske, og hvad ved du om dig selv? De færreste kan huske deres egen fødsel, men de fleste ved hvor og hvornår, de er født. Start dér, og arbejd dig fremad. Og kommer du i tanker om minder, følelser eller andet indfald undervejs som ikke passer til den periode, du er i gang med, så skriv det ned og placer det på tidslinjen senere.
Trin 2: Tænk over konkrete episoder
Nu skal der kød på fortællingen. Kig på din tidslinje. Hvad falder dig ind, når du læser titler som “1. -4. klasse på Kofoed Skole” eller “Ansættelse hos købmanden”. Hvad er det første du tænker på? Er det en skolepult med en piges navn indridset under bordpladen? Er det dengang købmanden stak en flaskedreng en lussing for at tabe Fru Jensens varer?
Tænk på hvordan stedet så ud, på de personer der var der, de følelser du havde på stedet, og de konkrete situationer du husker fra stedet eller perioden.
Råd: Tænk i scener
Det er godt at fortælle om den generelle atmosfære i skolen, på arbejde, hjemme eller et andet sted: “I skolen var der stille. Vi stog i to rækker i skolegården om morgenen, og gud nåde og trøste den, der kom forsent ind i klassen” Men husk at binde disse fakta om hverdagen op på konkrete scener: “Og jeg husker stadig tydeligt da Niels kom løbende ind 3 minutter over 8.00, og Hr. Olesen uden et ord løftede ham op, og smed ham hen ad gulvet, så han ramte med hovedet ind klassens kosteskab.”
Led efter den type fortællinger, der starter med “Så var der dengang…” og “Jeg husker stadig den ene gang, da…”. Scener er det der gør en historie levende og giver lyttere eller læseren billeder i hovedet. Og beskriv gerne så mange detaljer du kan huske om stedet samt de følelser, du havde i sitautaionen. De konkrete scener er dem, der binder de overordnede beskrivelser sammen.
Trin 3: Grav i fortiden
Nu (efter du har nedfældet dét, som i første omgang er faldet dig ind ved blot at huske tilbage) så skal du et lag dybere ned. Find gamle dagbøger frem. Tag fotoalbum ned fra hylderne. Grav i pulterrummets gamle genstande. Besøg nogle af de steder, hvor du har brugt meget tid i dit liv. Og tal med din familie og venner om minder sammen eller historier, de kan huske du har fortalt. Notér dig historierne og giv dem en titel, så du kan tilføj dem til din tidslinje.
Råd: Husk at lede efter alle typer følelser.
Vi vil ofte have tendens til at pakke de episoder væk, som var ubehagelige, men der ligger meget læring, livserfaring og forløsning i at få fortalt og reflekteret over de svære situationer som livet har budt på. At fortælle sin livshistorie er også en indre ransagelse og en personlig proces, der kan give nye åbenbaringer og vinkler på det liv, du har levet. Og fortællingen og både medgang og modgang gør fortællingen værdifuld, interessant, lende, personlig og autentisk.
Trin 4: Bestem dig for, hvordan du vil fortælle din historie
Vil du skrive dine erindringer? Vil du have en lydfortælling eller vil du måske endda lave en video?
De forskellige medier har forskellige fordele og ulemper. Og husk, at det ene ikke udelukker det andet. Du kan eksempelvis sagtens udvælge et udsnit historier til en personlig lydbog og alligevel sætte dig ned og skrive en længere bog over dit liv og dine erindringer.
Trin 5: Fortæl
Nu kommer det seje træk. Men fordi du allerede har lavet en struktur og sidder med en tidslinje foran dig, bør det langt hen ad vejen nu blot handle om, at få formuleret de forskellige historier og handlingsforløb. Dette er dog lettere sagt end gjort. Vælger du at skrive er der meget redigeringsarbejde i denne proces og mange overvejelser at gennemgå. At fortælle sin historie til en anden for åben mikrofon eller kamera kan få fortælleprocessen til at flyde bedre – også hvis det skal ned på papir efterfølgende.
Hvornår stopper man?
Nogen kan godt lide at se både start og slutningen på sit projekt, mens andre bruger mange år på at rette til, finpudse afsnit eller tilføje efterhånden som man kommer i tanker om nye detaljer og historier. Igen skal du tænke over modtageren. Hvem skal kende din historie? Det er selvsagt, at din historie har stor affektionsværdi for din familie. Måske vil du gerne efterlade et værk til dem, når du en dag ikke er her mere. Men først at kende sin forældres eller bedsteforældres livshistorie når de er døde frarøver samtidig familien muligheden for at komme tættere på dig som menneske og stille spørgsmål til de gode historier. Din historie er også deres historie. Og de egenskaber og værdier, som din livshistorie uundgåeligt vil være fyldt med, er persontræk, der også flyder i dine efterkommeres årer. Min anbefaling er, at du ikke gemmer din livshistorie til eftertiden, men gør den en del af din og din families nutid og fælles fremtid.
Temaer for din tidslinje
Det er selvsagt altid lettest at begynde med begyndelsen, på din tidslinje; Skriv din fødselsdato ind, som det første. Typiske temaer, som mange ofte gerne vil fremhæve er eksempelvis:
skoletiden
(folkeskole, ungdomsuddanelse, universitets- eller erhvervsuddannelse, beståede eksamener, lærere der gjorde indtryk, osv.),
kærlighedslivet
(kærester, ægteskaber, skilsmisser mm.),
venner og familie
(mødet med éns bedte ven, da en lillebror- eller søster kom til verden, forældres skilsmisse)
karriere
(første job, arbejdsplader med dato for start og slut, store sejre eller oplevelser i jobbet)
rejser
(første store rejse alene, mødet med andre kulturer, dannelsesrejser, bo i udlandet, caminoen)
spirituelle oplevelser
(oplevelser der ikke kan forklares, spirituelle indre rejser, livsændrende oplevelser, indsigter, første møde med det spiritulle)
Vil du vide mere om, hvordan den personlige lydbog produceres?